| |
 |
|
 |
|
|
| |
Ny korleder søges |
|
| |
Danmarks eneste bøssekor, Drengekoret, søger en ny inspirerende korleder fra August 2011.
Drengekoret er et amatørmandskor på på mellem 12-16 medlemmer (TTBB) i alderen 25-60. Vi synger et blandet repertoire med pop, musicals, viser, show-tunes og lettere klassisk, samt danske sange. Vi er en del af Frederiksbergs Musikhøjskoles Aftenskole hvor vi øver hver torsdag 19:30 - 22:00. Hver sæson afsluttes med en koncert hhv. en forår/sommerkoncert og en julekoncert.
Julekoncerten er traditionsrig og afholdes i samarbejde med De Homofone. Sommerkoncerten er vores egen, og de sidste par sæsoner har vi eksperimenteret med en anderledes koncertoplevelse krydret med lidt koreografi og f.eks. en historie der binder koncertens musik sammen.
Denne sæson præsenterer vi "There's Nothing Like a Dame" - en koncert i Metronomen på Frederiksberg, d. 5. juni kl. 16.00.
Vi ønsker en dirigent, der vil arbejde videre med koret og ved de ugentlige korprøvers musikalske arbejde indenfor stemmetræning og klangdannelse udvikle korets sanglige formåen. Du skal have lyst til at udvide korets repertoire og bidrage med nye ideer/koncepter til koncerter. Vi lægger vægt på det sociale samvær, men samtidig skal du ikke være bange for at svinge pisken. Du skal have erfaring med flerstemmig sang og gerne erfaring med eller lyst til arbejdet med mandskor. Ved koncerter hyres akkompagnetør.
Du ansættes af Musikhøjskolen til almindelig aftenskoletakst, dog aflønnes koncerter og kordage separat efter aftale.
Vi holder løbende prøve med ansøgere.
Ansøgning sendes til formand@drengekoret.dk. |
|
|
|
| |
 |
|
|